For meget mor
Af Line Bertelsen
Skimtede lige en artikel, hvor Jesper Juul fortæller en sjov historie:
Den amerikanske tv-stjerne Oprah Winfrey havde for nogle år siden en lille skødehund, der opførte sig komplet hysterisk. I et af sine talkshows havde hun derfor inviteret en hundepsykolog for at få opklaret, hvad årsagen til hundens opførsel var. Efter at have undersøgt sagen lød hundepsykologens konklusion med tyk mexicansk accent: ”Oprah, big problem: You are too much mama, not enough boss”.
Ja historien er sjov, men bag historien mener Jesper Juul at der gemmer sig en vigtig og alvorlig pointe; Forældre er blevet bange for at være autoriteter, og dårligere til at påtage sig det lederskab deres børn har brug for!
Forældre er blevet så frygtelig bange for at gøre deres børn ondt, og det er bare en af grundende til at det er svært at finde balancen mellem omsorg og lederskab.
Der har det sidste årti været et stort værdiopbrud med de gamle opdragelsesværdier. Det betyder for os den nye generation af forældre at vi selv skal genfinde vores egne værdier for ”den nye” børneopdragelse. Desværre har det resulteret i at lederskabet er blevet overladt til børnene selv.
Jesper Juul siger: ”Det er blevet børnenes følelser, tanker, ønsker og frustrationer, der er blevet forældrenes ledetråd.
Forældre skal ideelt set være ligesom et fyrtårn, der udsender nogenlunde regelmæssige og klare signaler, så ungerne kan lære at navigere. Men mange forældre er faldet ud på den anden side, så børnene blev fyrtårne, mens forældrene pisker rundt på åben sø og forsøger at navigere i forhold til de signaler, der kommer fra børnene”
Dette billede på forældreskab er bare så sigende. Mange pædagoger oplever børn i dag mere frustreret, ligesom vi voksne selv ville blive hvis vi har en ægtefælle eller chef der hele tiden siger ” Jamen hvis du synes…” eller ”hvis du vil”
At have lyst til noget er ikke det samme som at have behov for det, børn ved hvad de har lyst til, men det de har behov for er jeres ansvar!
Jesper Juul giver et eksempel på ferie. Det er svært at planlægge en aktivitet hvis alle ønsker skal varetages i en familie. Han råder til, at vi forældre træder i karakter og planlægger den ferie og de udflugter uden børnene. Hans løsning er her, og det har jeg faktisk tænkt mig at efterleve i min kommende sommerferie :0)
”Forældrene vil en tur på museum. Så siger børnene ”det gider vi ikke!”. Så går man alligevel og siger ”det skal I fandeme”. Så kan det være at ungerne kommer til den konklusion, at det vil de aldrig nogensinde i deres liv igen bruge tid på. Det ville de ikke være kommet til, hvis ikke de havde prøvet det”
Han mener sagtens, man som forældre kan udsætte børnene for oplevelser, som de umiddelbart ikke har lyst til, fordi det er en del af det at vokse op, at man må finde sig i en blanding af hvad der ens egne betingelser og hvad der er samfundets, skolens, børnehavens og de voksnes betingelser.
Når mange forældre oplever, at børnene kæmper imod, er det netop fordi forældrene forsøger at sælge deres ønsker som ”sjove idéer”. Det får børnene til at stejle.
Lad være med at holde et foredrag for dem om, hvor fantastisk det er. Bare sig: “Nu går vi på museum”. Så siger de ”det gider vi ikke”, og der er svaret ”I kan lade være med at gide i de to timer, det varer. Det er ligesom at gå ned med skraldespanden”
“Det er ikke krænkende, at forlange, at børnene tager med på museum. Det er bare sådan, det er”, siger Jesper Juul.
I kan i øvrigt læse bogen ”Kunsten at sige nej med god samvittighed”, der handler om at tage ansvar for sig selv og andre ved blandt andet at turde sige nej.