Af Line Bertelsen, med inspiration af Jesper Juul.

Flere og flere forældre fortæller det er svært at ”underholde” børnene hjemme, de keeeder sig!

”Hvad skal vi lave når vi kommer hjem”? Kunne spørgsmålet være når i henter jeres børn.

Vi hører oftere at børn har mistet evnen til at lege med sig selv, og at dette stiller større krav til forældre om at være legeonkler på fuld tid.

Den dårlige samvittighed melder sig når man ikke orker at lege med barnet, gerne vil slappe af eller skal have ordnet praktiske ting.

Jeg mener at børn i dag er overstimuleret, børn bliver rastløse eller keder sig så snart der ikke er noget ydre stimuli som PC, DVD, TV, nintendo eller pædagogisk planlagt underholdning.

Ferier kan være et drama hvis der ikke sker nok, men jeg har den holdning at det er sundt at kede sig, finde ro og mærke efter hvad der sker indeni. Der findes børn der i perioder siger de keder sig men egentlig mener de er triste eller kede af det.

Når børn keder sig betyder det de mærker en slags rastløshed i kroppen. Jeg tror alle forældre har oplevet at når børn er rastløse eller keder sig afviser de somme tider alle den voksnes foreslag til beskæftigelse, det er som om det lille barn altid selv har vidst at denne rastløshed ikke skal dæmpes med forbrug(TV; PC mm).

Vi voksne kender også rastløsheden, denne kan opstå når kalenderen er tom og der ikke er noget vi skal forholde os til. Læste i avisen at shopping er den nyeste fritidsbeskæftigelse. Dette dæmper rastløsheden fordi det udløser endorphiner som virker beroligende og derved giver en slags overfladisk mening med livet.

Kedsomheden er en vigtig nøgle til at skabe bedre balance indeni uanset alder.

Jesper Juul siger om kedsomhed: ” Har man tålmodighed til at nå igennem rastløshenden, kommer man i kontakt med kreativiteten, som betyder meget mere end blot det at tegne, male og modellere. Kreativiteten er der, hvor vi mærker os selv, lærer os selv at kende, udtrykker og selv.”

Kreative perioder kan være helt meditativt hvor det der for en time siden føltes som en tomhed, en rastløshed, pludselig bliver til ro og genopladning.

Når dit barn kommer til dig og ”keeeder” sig, kan du med god samvittighed give ham et klem og sige ”Til lykke min ven! Det bliver spændende at se, hvad du beslutter dig for at gøre”.

Det bliver du ikke umiddelbart populær af, men du giver dit barn en værdifuld mulighed for at handle ud fra indre stimuli i stedet for bare at forbruge alle de ydre.

Det er næsten endnu bedre, hvis I kan kede jer sammen for da vil I opdage, at I har ting at snakke om og fortælle hinanden, som man først kommer i kontakt med, når der er slukket for underholdningen og man er kommet ud på den anden side af rastløsheden. Der er her, nærværet bliver muligt – også mellem de voksne.

Vores forbrugeridentitet er kommet for at blive. Vi bliver ikke ikke fri for den, men vi kan kontrollere den og derved også lære vores børn at gøre det. Ikke ved at holde moralske taler imod forbruget men ved at være sammen med dem i en anden dimension.

Det kan være svært at kede sig, men belønningen er stor!