af Line Bertelsen, 2008

Jeg tror I forældre på et tidspunkt undrer sig; keder de sig ikke i vores børnehave, når der ikke sker andet end altid det samme?

Svaret er nej! Den frie leg spiller en stor rolle i vores børnehave.

Hvorfor aktiverer vi dem ikke? Finder på sjove ting? Sætter aktiviteter i gang som voksne?

Vi stimulerer den frie leg i stedet for at undertrykke det frie element i legen. Hvis vi som voksne går ind i legen og på den måde iscenesætter legen fra et voksenplan vil det begrænse børnenes frirum.

Børnenes leg er ikke formålsbestemt, de leger det der kommer dem i møde. Griber emner fra deres omgivelser og familie og efterligner oplevelser og historier. Alle disse ting vil blive for- og bearbejdet i legen – og det er godt!

Hvori ligger vores opgave så?

Vi sørger for, at de ydre betingelser er til stede. Vi sørger også for, at tiden er tilstrækkelig, man kan ikke lege fri leg under pres.

I mere ordinære børnehaver, med fokus på udflugter og iscenesatte aktiviteter, kan legen næppe være begyndt før de rives ud igen.

Det er også vores opgave at følge legen fra sidelinjen, uden at blande os, imens vi udfører vores eget arbejde. Det kan være strikke, vaske, rydde op, reparere eller flytte rundt på tingene på legepladsen. Imens vi gør dette, iagttager vi hvad der sker i børnenes leg. Vi lytter og ser. Det er ikke kun spændende men også lærerigt at følge disse lege så tæt.

Der er i alle lege regler og disse muliggør for børnene at udvikle sig som sociale væsner. Børnene lærer at spørge om de må lege med, om de må låne det ene eller andet eller bare det at forstå at indordne sig i en leg. Der er mange forskellige meninger i sådan en leg og det er ikke altid de kan klare det uden en konflikt. Så må de forhandle, skændes og sommetider græde af vrede.

Umiddelbart kunne man få lyst til at gribe ind i disse situationer, men her gælder det om at vente, holde ud, om det nu ikke skulle lykkedes børnene selv at løse det. Det kan de som oftest, men der er selvfølgelig situationer hvor vi må støtte, hjælpe og kommunikere for dem.

Børn må gerne være vrede, må gerne græde, være sure eller sige nej. Alle disse følelser er mindst en ligeså stor del af at være menneske som det at føle glæde og le. Vi voksne behøver altså ikke at have travlt med af få dem væk fra de negative følelser, de følelser er en del af os alle, og det er okay!

Vi voksne i børnehaven er altså med til at skabe nogle ydre betingelser, at være rollemodeller og observere.
Når alt dette lykkes for os, skaber vi et frirum for børnene der tillader dem, med deres helt egen personlighed, at udfolde sig i – den frie leg!

Der er altid en mening med alt hvad vi gør – og ikke gør ;o)